Skip to main content

Brobygning

Skal du i brobygning på Paderup Gymnasium? Du kan godt begynde at glæde dig!

Junior Talent

Videnskabsklubben

Inden du starter

Velkommen i 1.G

Brobygning

Åbent hus

Optagelse

De mange fag

Brug for en mentor?

Busser til PG

Brobygning

Paderup Gymnasium har hvert år introduktionskurser for 8.  klasse og brobygningsforløb for 9. og 10. klasse. Du melder dig til brobygning på din grundskole, og du modtager et brev fra os med bl.a. skoleskema og mødetider. På Paderup Gymnasium starter skoledagen altid kl. 8.30, og brobygningsdagene slutter kl. 13.50.

Dit skema

Når du vælger at besøge Paderup Gymnasium som brobygger, kommer du i en klasse med andre brobygningselever, og vi laver et særligt skoleskema til jer. Du kan komme til at prøve en eller to temadage på fx sportslinjen, businesslinjen, verdenslinjen eller sundhedslinjen. På alle temadagene møder du skolens lærere og nogle elever.

Vi tager imod

På den 1. dag bliver du taget i mod ved hovedindgangen, og en studievejleder og to elever viser rundt på skolen og fortæller om hverdagen. Du hører også om gymnasiets fag og linjer.

Gå til Studieretninger

Kig dig omkring!

Mens du er på gymnasiet, opfordrer vi dig til at være nysgerrig – kig dig omkring, og mærk stemningen.

Overvej, om STX på Paderup Gymnasium kunne være noget for dig.

Hvilke forventninger har vi til dig?

Du skal være åben og have lyst til at deltage. Du skal spørge om hjælp, hvis du har brug for det – både hos lærere og elever. Du skal have lyst til at stille spørgsmål.

Mød vores elever

Undervejs i dit brobygningsforløb og ved afslutningen kommer du til at møde vores elever, og dagene evalueres sammen med en lærer eller studievejleder.

Vi glæder os til at møde dig!

Hent vores folder til forældre om brobygning

Junior Talent

Junior Talent er et tilbud om faglige udfordringer til alle dygtige og engagerede elever i 8. klasse i Randers-området. Du får faglige input og møder andre unge med høje ambitioner, og du snuser til fagene, miljøet og hverdagen på et stx-gymnasium.

Faglige udfordringer

På Junior Talent Randers møder du andre unge fra grundskolerne i Randers, som også har lyst til ekstra faglige udfordringer. Hver gang har vi et nyt tema på programmet og to gymnasiefag, som gør dig klogere på dagens emne. Junior Talent består af tre skoledage fordelt over nogle måneder, hvor du deltager i seminarer på Paderup Gymnasium inden for naturvidenskab, samfundsfag og humaniora. Emnerne kan fx være årsager til kriminalitet, produktion af reklamevideoer eller strålebehandling af kræftceller.

Fagligt fællesskab

På Junior Talent bliver du en del af et fællesskab, hvor alle ønsker at udbygge deres viden bredt fagligt. Her har alle lyst til at yde en ekstra indsats for at blive endnu dygtigere. Mange juniortalenter er vant til at skulle hjælpe klassekammerater igennem opgaver og lektier. Her er alle dygtige og har lyst og vilje til at lære mere inden for både samfundsfaglige, humanistiske og naturvidenskabelige discipliner. I din tid på Junior Talent vil du få en masse nye sociale relationer og nye venner på tværs af forskellige skoler.

Send din ansøgning til as@paderup-gym.dk senest 20. januar 2025.

Download Ansøgningsskema til Junior Talent

Videnskabsklubben

Videnskabsklubben er et gratis tilbud til dig, der går i 4.-6. klasse. På Paderup Gymnasium får du mulighed for at gå til videnskab, ligesom andre børn går til fodbold eller spejder. I Videnskabsklubben møder du andre børn som dig, der synes, at naturfag er spændende. Og du lærer at undersøge verden ved hjælp af videnskabelige metoder. Ja, du bliver en slags miniforsker.

Et forløb varer syv uger. Undervisningen finder sted om eftermiddagen efter skoletid og løber fra uge 43 til og med uge 49. Gymnasieelever står for undervisningen, og til at hjælpe sig har de elever fra 7.-10. klasse.

Gå til Videnskabsklubben for tilmelding.

Skal du til åbent hus?

Kom til vores åbent hus

D. 13. januar kl. 19-21

Mød vores lærere, oplev vores faciliteter, og hør om vores spændende studieretninger. Klik her for at læse mere og tilmelde dig!

 

Find mere information her